Historien bag Equi-Horses

Mit navn er Camilla Lund-Pedersen, jeg er 30 år gammel og kommer oprindeligt fra Kolding.

Jeg har siden jeg var 5 år gammel haft stor interesse for heste. Da jeg var 10 år gammel fik jeg min første pony, og siden da har det taget fart. Da jeg fik min første kat. 1 pony blev jeg hurtigt meget interesseret  i springning, og stævnerne begyndte at blive flere og flere. Jeg red flere forskellige C- og B-stævner på forskellige ponyer.

Som årene gik blev hestene mere og mere en livsstil for mig, og jeg begyndte at arbejde i forskellige stalde i Danmark og Tyskland. Jeg har derfor meget erfaring med drift af forskellige stalde, hvad end det er ren konkurrence-, salgsstald eller rideskole.

I august 2015 blev jeg optaget på berideruddannelsen, og gik i lære ved Niels Henrik Christensen på Viborg rideskole. Her var jeg i lære i 4 år. Da jeg i juni 2019 afsluttede min trænereksamen, var det med bl.a. 2 gange 10-taller i springning, samt 12-taller i hhv. rideteori, undervisningslære, ledelseseksamen og instruktørgerning.

Mine sidste 2 år af berider uddannelsen har jeg færdiggjort på hhv. Lykkegård (Jesper Kristensen med spring speciale) og på Stutteri Lillegaarden (ved Finn Kryhlman med dressur speciale)

Springningen havde førhen altid haft mit største interesse, men da jeg gik i lære fangede dressuren mig mere og mere. Jeg er derfor nu til begge discipliner, og tror på at en god springhest ikke kan præstere optimalt hvis ikke dressuren er på plads. Samtidig kan en dressurhest ikke fungere optimalt uden variation i sin træning. Jeg har opnået placering i både spring og dressur i op til MA niveau, og vil forsat bygge videre på uddannelse af heste i begge discipliner.

Efter min trænereksamen så jeg en mulighed for at starte min egen virksomhed op, hvor jeg kan udleve mine drømme med at arbejde med heste..

Jeg har altid haft stor passion for at hestene skal have de bedste muligheder for at præstere på det niveau vi forlanger af dem. Ligesom vi er atleter er hesten også en atlet og derfor skal deres krop være afspændt og løsgjort inden hver træning.

Mine sponsorer

Jeg har indgået et samarbejde med nogle stærke  virksomheder inden for branchen, kunne du tænke dig at være en del af dette er du velkommen til at kontakte mig.